Lykkelig indefra

Hvad er ligheden mellem cigarer og tinsoldater?

22 februar , 2011 - af Charlotte - Kategori: indre lykke, opskrifter på lykke, passion, vejen til lykke
PrintFriendly and PDF

Umiddelbart ingen, udover at jeg har hørt to spændende radioprogrammer om hvert emne fornyligt.
Det ene handlede om en mand, der samlede på tinsoldater og rent faktisk også afholdt organiserede kampe med dem. Hans samling havde nået en værdi af ½ million!

Det andet handlede om en entusiastisk cigarryger, der fortalte om cigarfestivalen på Cuba med en  begejstring så stor, at jeg næsten overvejede at begynde at ryge cigarer. Fælles for begge mænd var deres brændende passion. For mig er det så fascinerende at høre, når folks passion virkelig brænder igennem, og det er faktisk ligegyldigt, hvad de konkret er passionerede omkring.

Som barn elskede jeg at tage billeder i en sådan grad, at jeg faktisk var helt nørdet omkring det. Meldte mig f.eks., til trods for alles andres mening, til fotolære med en flok meget yngre og ekstremt nørdede drenge, bare fordi jeg måtte lære mere om emnet.

Mit hjerte sang for at gøre den passion til min levevej, men jeg blev frarådet det af en fornuftig studievejleder, som overbeviste mig om, at det var umuligt at finde praktikplads som fotograf.
Heldigvis fandt jeg en anden karrierevej, som jeg også er dybt passioneret omkring.
Men min fotografering blev reduceret til en hobby, som efterhånden trådte mere og mere i baggrunden efterhånden som moderskabet tog over.

Det er min oplevelse, at mange mister kontakten til deres barndoms passion. Efterhånden som voksenlivets pligter fylder mere og mere, bliver det svært at holde fast ved de tidligere passioner. Der bliver mindre tid til hobbyer, og arbejdslivet bliver for nogle en nødvendig måde at tjene penge på, langt fra drømmejobbet.
Det er så ærgerligt, fordi i min optik er passion og lykke tæt forbundet.
Så det kan være rigtigt værdifuldt at få mere passion ind i din dagligdag, hvad enten det er via dit arbejde eller i din fritid.

Jeg er begyndt at genfinde min passion for fotografering.
Hvad med dig, er der noget særligt du er passioneret omkring, og får du prioriteret det i din hverdag?
Eller skal vi begynde at samle på tinsoldater?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251