Lykkelig indefra

Får du slebet din sav?

03 februar , 2011 - af Charlotte - Kategori: energi, energiregnskab, slib saven
PrintFriendly and PDF

Visse dele af mit arbejdsliv kræver meget af min energi for tiden, der er simpelthen ubalance mellem de tilstedeværende ressourcer og mængden af opgaver. Jeg kan mærke det, når jeg kører hjem efter en travl dag, og jeg føler mig træt og tappet for energi. Det er som det er, og der bliver heldigvis arbejdet på at ændre situationen.

Men hvis jeg skal passe på mig selv, skal jeg have kigget på mit energiregnskab og have tilført aktiviteter, der kan give mig energi, inden jeg kører mit batteri helt fladt.
Derudover skal jeg huske at holde pauser i løbet af dagen, i stedet for at nedprioritere dem.
Det lyder så banalt, men det er alt for tit, det vi gør, når vi har travlt. Vi forsøger at skrue tempoet op, springer måske frokosten over og arbejder lidt længere. Vi glemmer, at pauser er absolut nødvendige for at tilføre energi til at klare presset.

I Stephen Coveys glimrende bøger om lederskab og tidsstyring fortæller han følgende tankevækkende historie:
Forestil dig, at du, mens du går en tur i skoven, så en person, som arbejdede febrilsk på at fælde et træ med sin sav. “Hvad er det du laver?” spørger du. “Kan du ikke se?” kommer det utålmodige svar. “Jeg fælder et træ.” “Men du ser frygtelig udmattet ud,”udbryder du. “Hvor længe har du været i gang med det?”, ” I over 4 timer,”svarer han, “Og jeg er totalt flad! Det er hårdt arbejde.”
“Hvorfor tager du ikke en pause på 5 minutter og sliber din sav?” spørger du. “Jeg er sikker på, at det vil gå hurtigere bagefter.” “Jeg har ikke tid til at slibe min sav”, siger manden med stort eftertryk. “Jeg har for travlt med at save!”

Får du givet dig tid til at slibe saven?

ps. I aften vil jeg være at finde sådan her ved siden af mindstepigen, hun har da forstået det….

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251