Lykkelig indefra

Se livet som en rejse

17 januar , 2011 - af Charlotte - Kategori: coaching, indre stemme, mål, målsætning
PrintFriendly and PDF

Jeg er uddannet coach ved Sofia Manning og modtager løbende hendes nyhedsbreve og noter via facebook.
I dag bragte hun en spændende indlæg om målsætning, som jeg fik lyst til at dele her på bloggen:

“Mål er til for at inspirere og gøre dig glad. Jeg plejer at sige til mig selv, at hvis mit mål kan få mig tidligt op om morgenen og holde mig sent oppe, så ved jeg, at det er det rigtige mål!
Hvordan sætter man sig et mål?
Det at afdække, hvad du ønsker, kan være så enkelt som blot at spørge:
Hvad ønsker jeg virkelig? Hvis jeg kunne få lige, hvad jeg ville, hvad skulle det så være?
Så lad være med at gøre det mere kompliceret, end det er.
Du vil skabe de bedste mål i en tilstand af inspiration. Hvis du ikke er inspireret, når du sætter dine mål, vil du ofte undervurdere dig selv og sætte mål under evne.

Jeg vil foreslå, at du afsætter tid i din kalender til at holde en personlig inspirationsdag. Brug dagen til at brainstorme på, hvad du ville gøre, hvis du kunne skabe lige, hvad du ønsker.

Og spørg dig selv, så du ved, om det er noget du virkelig vil: Hvilke mål vil være så vigtige for mig, at jeg slet ikke kan lade være med at handle? Nogen gange skal der meget til for at nå et mål, derfor er det vigtigt, at du virkelig vil dit mål 110 procent. Det er vigtigt at opnå en følelse indeni, der får dig til at reagere med: “Yes! Det er det, jeg vil.”

Du spørger, hvad der sker, hvis du sætter de forkerte mål og spilder en masse tid.
Men se livet som en rejse: Det er min erfaring, at der ikke findes forkerte mål. Det, at du handler efter, hvad du tror, der er det rigtige i øjeblikket, vil naturligt bringe dig videre i dit liv til lige præcis det sted, du er ment til at være på det tidspunkt. At tro, at der er rigtige og forkerte beslutninger, kan hæmme os og forhindre vores udvikling, da vi jo så netop tror, at vi kan risikere at gøre noget forkert. Alt, vi kan gøre, er at gøre vores bedste og tro på, at resten følger efter. Så go for it!

Hvis vi tænker for meget over, om det nu er det helt rigtige mål, kan målet godt risikere at føles som en byrde i stedet for inspiration. Tager du et skridt mod målet, er du på vej. Derefter kan rejsen mod målet ændre karakter mange gange. Men det gør ikke så meget, da er du jo allerede på vej!”
Sofia Manning

Jeg har selv tidligere været meget låst fast af en hæmmende tanke om, at mine mål absolut skulle være de helt rigtige, og derved har jeg haft begrænset og handlingslammet mig selv.
Nu bruger jeg min intuition og lytter til min indre stemme og handler efter, hvad der føles rigtigt i øjeblikket.
Velvidende, at jeg ikke kender den endelige destination….
Men netop det gør jo også rejsen så interessant.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251