Lykkelig indefra

Genvej til billige point

25 januar , 2011 - af Charlotte - Kategori: hverdagsliv, hverdagslykke, nemme genveje
PrintFriendly and PDF

Mindstepigen elsker sandkage. Mest fordi det er den eneste kage, hendes dejlige mormor laver med held.
Mormor, hvis “talent” for madlavning jeg har arvet. Hun ved det godt, og hun har så utrolig mange andre talenter, så kærligt drilleri tilgives. Grænsen gik da næsten, da svigersønnen til en fødselsdag hentede en sav for at skære hendes boller gennem med, og snitfladen faktisk blev perfekt.
Men sandkage er hun altså mester til!

For ikke at gå hende helt i bedene, har mindstepigen og jeg fundet på en variant, som også godtages:
Marmorkage – den kage får altså alt for lidt anerkendelse, den er nem, kan bikses sammen på 10 min., slår aldrig fejl, og så kommer fantasien i brug.
Se blot de skønne mønstre, der dannes i den. Børnene synes, det er så sjovt, hvilket motiv de hver især får.
Forestiller det mon en sommerfugl eller en dinosaur?

Men fortæl ikke min mand, hvor nem den er at bage, for da den lå på køkkenbordet i går, sagde han målløs;
” Har I selv bagt den?!”
Og ja, det havde vi da i en håndvending, se selv:

Hvis du selv trænger til lidt billige point i hverdagen, så er opskriften lige her:
Marmorkage (mormorkage)
Ingredienser:



200 g. smør

225 g. sukker

2 tsk. vaniliesukker

3 æg

250 g. mel

2 tsk. bagepulver

1 dl. fløde el. mælk

2 spsk. kakao

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker godt sammen med vanilien. Tilsæt et æg af gangen og rør godt mellem hvert! Bland bagepulver i melet og rør melet i dejen skiftetvis med fløde/mælk. Tag 1/3 af dejen fra og rør kakao i. Kom halv delen af den lyse dej i en smurt sandkageform. Kom den mørke dej herpå og herover igen den lyse dej. Vend lidt rundt i dejen med en kniv, så kagen marmoreres.

Bag kagen i 60 min. ca. ved 175 grader.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

3 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251