Lykkelig indefra

Sandheden om mænd

16 oktober , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Jeg har været inde og se filmen “Sandheden Om Mænd”. Blev jeg klogere? Hmm…filmen vakte til eftertanke…..
Mand midt i livet, havner i krise, er i tvivl om hvorvidt, han nu også er det rigtige sted og har nået det han ville, kaster sig ud i at forfølge sine drømme og ender op med at konkludere, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side, men at det handler om at vælge sin egen tilgang til livet….??
Jeg har efterhånden coachet en del mennesker, som har stået der i livet, hvor de har skulle tage en vigtig, men utrolig svær beslutning, og hvor de har været i tvivl.
I tvivl om; hvorvidt de skulle blive boende i udlandet, eller flytte hjem til Danmark, i tvivl om de skulle forfølge deres drøm om at blive selvstændige, om de skulle lade sig skille eller blive i et lunkent forhold, simpelthen i tvivl!
Jeg tror, at tvivlen er en uundgåelig del af livet.
Kunsten er at få lyttet efter din indre stemme og samtidig se konsekvenserne af dit valg i øjnene.
Hvad fylder mest på vægtskålen?
Når du tager en beslutning, vil det altid have konsekvenser, så den beslutning du tager, skal du ville, uanset konsekvenserne. Og det er utroligt nemt at overdøve din indre stemme, at drukne den i hverdag og travlhed.

Derfor anbefaler jeg altid, at du skaber stilhed omkring dig, når de vigtige beslutninger skal tages, tag væk fra hverdagen, ud i naturen og vær stille med dig selv, så kommer svaret.
Spørgsmålet er så bare, om du har modet og viljen til at lytte. Hvis ikke, må du vente til stemmen råber så højt, at du simpelthen ikke kan lade være, uanset konsekvenserne.
 Steffen Brands vidunderlige sang: “Det meste af tiden”
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *