Lykkelig indefra

Service, hår og tænder.

02 september , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Nogle gange ville jeg virkelig ønske, at jeg ikke havde denne udtalte trang til at prøve nyt. I går var det en ny frisør, der skulle afprøves. For det kunne da ikke gå an, at jeg havde haft den samme frisør i årevis. Jeg havde gjort mit forarbejde, googlet lidt og havde fundet en trendy økologisk frisør i Roskilde bymidte.
Jeg ankom til en fin salon, blev anvist en stol og fik serveret lækker smootie, sad og kiggede mig lidt omkring inden min frisør indfandt sig. Efter en meget kort ordveksling om hvordan jeg ville klippes, blev der stille, helt stille og ingen øjenkontakt overhoved. Jeg forsøgte mig med smalltalk for ligesom at se, om det kunne tø manden lidt op, roste hans klippeteknik og kommenterede, at det måtte kræve gode øjne. Hvorefter han sagde, at han netop havde gennemgået en øjenoperation, som desværre ikke havde været særligt vellykket….
Næste stop var tandlægen, hvor jeg skulle en tur ind til klinikassistenten. Høj musik fra radioen hørte hun, mens hun udførte sit arbejde, akkompagneret af dybe højlydte suk.
På vej hjem tænkte jeg over begrebet service. I min og min mands verden, som selvstændige erhvervsdrivende, er det en selvfølgelighed. Kunden skal føle sig i centrum, og have din fulde opmærksomhed og interesse. Herigennem skaber du værdi, og opøver en tillid. Du nyder selv dit arbejde endnu mere, og dine kunder får lyst til at komme igen og anbefale dig til andre.
I vores lokale avis, så jeg, at en kunde havde indstillet ekspedienten i Kvicklys bageributik til månedens buket, netop fordi hun formåede dette. Hun udviste interesse for sine kunder, spurgte ind til dem, og gav dem lige det ekstra, som de ikke havde forventet, så folk gik glade derfra, og kom igen!
Hvor er det dog vigtigt at lave noget, du er passioneret omkring, ikke kun for din egen skyld, men mindst ligeså meget for de mennesker, hvis “hår eller tænder”, du får lagt i dine hænder….
Hvordan ville du kunne tilføre mere passion til dit nuværende job?
Og kender du en god frisør, som du kan anbefale? ;-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *