Lykkelig indefra

Pylremor

21 august , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

I bogen “Kvinde, hvorfor græder du” skriver præsten Kathrine Lilleør følgende om moderskabet og de bekymringer der følger med:
” …fra min ældste datter Klara lå neden for mine ben og skød sin bestemte hage op mod hospitalsstuens loft, forsvandt min bekymringsfri tilværelse. Sådan føles det. Med fødslerne af hendes to mindre søstre blev jeg bestandigt beriget med mere kærlighed- og mere bekymring. Så meget har jeg fået og så meget kan jeg miste. Det tager tid at vende sig til den hudløse udsathed, det er at være mor. Man ville lyne dem til sig, hvis man kunne.”

Min teenagesøn hev mig forgrint ind på sit værelse i går og viste mig dette billede:
Måtte trække på smilebåndet, for ja, det er jo præcis sådan jeg har det, når han ikke tager den og ikke lige sender den sms, som hans kontrollerende pylremor, hver gang udbeder sig.
Det er svært at forklare ham, at bekymringen indfandt sig i det øjeblik, han kom til verden. Og at den i hans tilfælde blev forstærket, da han tilmed var for tidligt født og røg direkte i kuvøse. Husker stadig det øjeblik, hvor jeg sad og holdt hans lillebitte hånd gennem hullet i kuvøsen og søgte beroligelse hos en sygeplejerske, der blot fortalte mig, at der jo var en grund til, at han lå der!
Forstærket blev bekymringen i de år, hvor jeg var alene med ham, og ved de utallige, ikke altid lette, afskedsscener, hvor han gik fra min favn til hans fars.
Det har taget tid at slække på bekymringerne. Gudskelov har det hjulpet, da han fik to dejlige søstre at fordele kærligheden og bekymringerne på. Men du kan nu engang ikke lyne en 16 årig til dig, og jeg skal blive bedre til at give slip, selv om pylret udspringer af den dybeste kærlighed :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *