Lykkelig indefra

Fu..ck it!

13 august , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Kender du de dage, hvor man føler sig hjemme med ordsproget; “En ulykke kommer sjældent alene”?
Sådan en dag havde vi i går.
I indskudt bemærkning var det min første arbejdsdag efter ferien. Omkring ved frokosttid blev jeg ringet op af min mand, hvis stemme lød temmelig anstrengt. Computeren havde fået virus!!
Sådan en rigtig styg form, som bare blokerede hele indgangen til postsystemet, regnskabsprogrammet. Ja, han kunne sådan set ingen vegne komme.
Godt så, da jeg kom hjem, virkede skidtet stadig ikke. Min mand lignede en tordensky, havde ringet til adskillige itfirmaer med akutfunktion, som ikke havde taget telefonen. Han havde ikke fået sovet, og slet ikke nået det i marken han skulle. I tilgift havde vores mindste datter en af de dage, hvor hun bare havde behov for sin mor og for at skrige hysterisk. Regnen satte i gang, temmelig massivt. Jeg behøver sikkert ikke forklare, hvad det betyder midt i høsten….og ind af døren kom vores mellemste datter våd til skindet, med en taske fuld af drivvåde skolebøger!!
Så er det, du har behov for at sige et kraftfuldt udtryk at komme videre på; “Fu..ck it!!”
Og herefter i gang med at handle og give tingene en ny ramme, for indholdet er jo, hvad det er.
Vores mindste kom ind foran fjernsynet med aftensmaden. Jeg sendte bønner op til universet og fik heldigvis fat i en it-mand, som kunne berolige os med, at det skulle han nok klare og han kunne komme om et par timer.
Bøgerne blev lagt til tørre og min mand blev lagt op foran fjernsynet ;-)
Det var nu ikke helt gjort med det, for bekymringsrækken satte nu i gang…hvad nu hvis…de blev sure på biblioteket og i skolen, hvis alle vores data på computeren var væk, hvis it-manden alligevel ikke kunne lave den…..
Så over aftensmaden, fik vi en lille snak om proaktivitet og bekymringer.
Og ja, it-manden var super kompetent, ham vil vi kunne bruge fremadrettet og computeren virker faktisk bedre end nogensinde. Skolebøgerne tørrede pænt, nu mangler vi bare at få has på regnen ;-)
Og jeg, er kun en anelse udmattet…
Men; “det er nu sjældent så galt, at det ikke er godt for noget”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *