Lykkelig indefra

Dybt i mit hjerte

29 august , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Et gennemgående tema, hos de kvinder jeg coacher, er kærlighed.
For eksempel ønsket om ikke længere at være alene, men ikke være helt klar til at komme videre pga. tidligere oplevelser.
Det, der kan hæmme allermest på kærlighedsområdet, er oplevelsen af at være blevet forladt eller valgt fra, af en mand, for hvem, du havde åbnet dit hjerte.
Det kan give grobund for mønstre, som du med din rationelle hjerne, slet, slet ikke kan forstå.
Lad mig bruge mig selv som et eksempel. På et tidspunkt i mit liv, mødte jeg en mand, som jeg forelskede mig stormfuldt i. Han var i et andet forhold og valgte at forblive i det. Jeg kendte ikke hans kæreste, vidste kun om hende, at hun studerede på universitetet.
Inde i mit ubevidste sind, dybt i min sårede sjæl, skabte det kimen til et fjollet mønster, som det har taget mig længe at få øje på.
Fordi….”Der måtte jeg være en årsag til, at han valgte mig fra, og det hang sikkert sammen med, at jeg ikke var klog nok, jeg havde jo ikke en lang videregående uddannelse!!”, sådan ræsonnerede jeg.
På dårlige dage, dukker dette mønster, som blev grundlagt den gang mange år tilbage, stadig op til overfladen.
Fornyligt kom jeg f.eks. i det røde felt af arrigskab over en it-mand, som trickede en følelse hos mig, af at være “blondinedum”. På de særeste tidspunkter, dukker følelsen af utilstrækkelighed op, og selvfølgelig hænger det ikke udelukkende sammen med min oplevelse dengang, men det er en brik i puslespillet. Kunsten er så at opdage, hvad der sker, inden du overfalder it-manden, eller på anden vis begrænser dig selv ved hæmmende tankemønster, og får fortalt dig selv, at der var noget galt med dig.
Stil dig selv spørgsmålet; “Er det sandt?”
“Kunne han mon have valgt dig fra af anden årsag end, at du ikke var…. f.eks. klog nok?”
Hvad kunne du sige til sig selv, som støttede dig i stedet?
Og var der en gave skjult i den oplevelse?
Hvad kunne den gave eksempelvis være;…. At du åbnede dit hjerte for kærligheden? At du lige siden har fordybet dig i viden? At du turde lade dig rive med i passionens lavine?
Tro mig, uanset at det kan være svært at få øje på det, vil du have lært noget værdifuldt af oplevelsen!

Hvilke tankemønstre har du fået skabt dybt i dit hjerte? Er der mønstre, der hæmmer dig?
I såfald få dem frem i lyset, kig på dem med nye øjne, så du igen kan blive klar til at åbne dig for kærligheden og livet :-)
Og mens du tænker, så kan du nyde, Steffen Brands smukke kærlighedssang; “Pigen fra det højeste nord”:  http://www.youtube.com/watch?v=8wMZD8j0xYQ

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *