Lykkelig indefra

Cupcakes og drømmetavler

27 juli , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Da vi startede på sommerferien, satte vi os ned med en stak ugeblade, et stort karton, limstifter og sakse. Formålet var at kreere en feriedrømmetavle for at tilpasse vores gensidige forventninger til ferien og blive klar over, hvad vi hver især gik og drømte om.
Hvert år bliver jeg forundret over, hvor engageret børnene går med på legen. I år snuppede teenagesønnen ganske vist en stabel blade og forsvandt ind til sig selv, men en halv time senere dukkede han op med sine meget præcise udklip og satte på tavlen.
Mine kollegaer har spurgt mig, om det ikke er lidt halvfarligt, for hvad nu, hvis børnene klipper billeder ud af eksotiske rejsemål og af andet, som slet ikke kan indfries. For det første er det slet ikke min erfaring, som regel er det billeder af nære, helt nemt opnåelige ting, de sætter på tavlen, f. eks. satte vores yngste datter, billeder på af sminke og blomster. Det har været nemt at opfylde. For det andet, så gør det jo ikke noget, hvis nogle af drømmene først kan indfries år frem i tiden.
Jeg har taget et billede af tavlen, så du kan se, hvordan den ser ud.
Sidder du nu og tænker, jamen ferien er overstået for mit vedkommende, så prøv alligevel at lave tavlen, blot med et andet fokus. Det kunne f. eks. være med temaet; hvad ønsker jeg i mit liv om et år, eller lav den sammen med din partner og fokuser på jeres parforhold.
Måske lyder det en anelse banalt, men du vil blive forbavset over, hvor virksomt et værktøj det er. Vi får, hvad vi fokuserer på her i livet. Og når du hænger din drømmetavle et sted, hvor du ser den jævnligt, vil din underbevidsthed begynde at tiltrække de ting, som du har visualiseret, at du ønsker.
Men tilbage til ferien og vores drømmetavle, når jeg kigger på den, kan jeg se, at vi har fået opfyldt vores forventninger til fulde, og her kommer Cupcakes ind i billedet.
Vores største datter havde sat flere billeder på af Cupcakes, og det skulle selvfølgelig også indfries. Så i weekenden drog vi til Specialkøbmanden i Rødovre og forsynede os.
En oplevelse for sanserne, der kan anbefales: http://www.specialkoebmanden.dk/
De afholder også kurser for forældre og børn!
Vi fik alt, hvad vi havde brug for og kastede os ud i fabrikationen, efter et par intense og sjove timer, kunne vi nyde resultatet, som næsten overgik, hvad vi havde forestillet os ;-)
Hvad drømmer du om? Og hvis du har ferie endnu, hvad kunne du så sætte på din drømmetavle?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Én kommentar


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251