Lykkelig indefra

Afrikansk Aften

25 juli , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Jeg har haft fornøjelsen af at være til Afrikansk Aften, i Danmark vel og mærket.
Min søster og svoger har i den sidste uge lagt hus til et fodboldhold fra Afrika.
Holdet var sammensat af en flok tidligere hjemløse og forældreløse drenge, som via optagelse på et fodboldakademi i deres hjemland har fået muligheden for en ny start i livet.
Holdet vandt hver eneste af deres kampe stort, og min svoger fortalte, hvordan han havde overværet, at de blev coachet af deres træner. Han havde snakket med dem om succes, og understreget, at det ikke handlede om at score flest mål, men derimod defineret den succesfulde spiller, som den, der formåede at vende humøret og indgyde tro og håb, når det var sværest for teamet.
Om aftenen optrådte drengene med trommedans, og bagefter dansede de selv til langt ud på natten. I lidt for små klipklappere, men med en glæde og en passion som var fantastisk!!
Som deres træner sagde; ” we may not have any money in our pockets but we have joy in ours hearts
Selv samme dag, havde jeg haft mine 3 børn med ud og shoppe, og på vejen hjem var de halvmobsede over ikke at have fået shoppet lige meget.
Heldigvis var de selv til stede under aftenen, og har fået sat tilværelsen lidt i perspektiv.
Min teenagesøn var her til aften lige ved at gå i brokkehumør og klage over, at hans nye sandaler var for store, han udvekslede et enkelt blik med mig, og sagde så, “ok, jeg ved det!”
Den sande glæde i hjertet kommer sjældent af at eje meget.

Du kan læse mere om projektet her; http://www.helpafrica.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=48&Itemid=56&lang=da

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *