Lykkelig indefra

17 juli , 2010 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Velkommen til min blog: Lykkelig Indefra
Kender du til at falde over en bog, hvor du bare føler, at budskabet taler direkte til dig? Sådan havde jeg det denne sommer, hvor jeg fik bogen: “Lykkelig uden grund” af Marci Shimoff i mine hænder.
Jeg havde længe befundet mig i en form for vadested, hvor jeg ikke helt kunne finde tråden i forhold til, hvor jeg var i mit eget liv eller kernen i de ting, som jeg gik og formidlede.
Indtil jeg læste bogen, og det gik op for mig, at det jeg i virkeligheden ønsker mig i livet, er indre lykke.
Et ønske, som jeg tror, jeg har til fælles med mange mennesker.
Marci Shimoffs bog formår at samle essensen og på en enkelt og ligetil måde at anvise en vej til indre lykke.
I vores vestlige verden er vi så vant til, at lykke er bundet op på materielle ting, og at lykken skal komme udefra…. jeg er lykkelig fordi…. eller når; jeg er færdig med min uddannelse, når jeg har fået dette job, eller når jeg har fået min drømmemand, når børnene er flyttet hjemmefra etc.
Jeg kunne godt tænke mig i stedet at bygge et indre fundament op af lykke og livsglæde, som i et vist omfang var uafhængigt af disse eksterne faktorer, hvor jeg ikke behøvede at gøre mere eller stræbe efter mere for at være lykkelig.
Jeg har givet mig selv udfordringen at se, hvor langt jeg kan komme på et år, det vil sige indtil næste sommer.
På denne blog vil du kunne følge min rejse og mine refleksioner undervejs, måske har du lyst til at være med på rejsen?
En ting lover jeg dig, det bliver helt nede i hverdagshøjde, og jeg vil komme ud af trit mange gange, men mon ikke det kan blive en del af læringen ;-)
“Lykke er meningen og formålet med livet, hele sigtet og målet med menneskets eksistens.”
Aristoteles
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *