Lykkelig indefra

Fra en månedlig belastning til accept og styrke

18 april , 2014 - af Charlotte - Kategori: accept - Tags: , ,

Sidste år var jeg så utrolig heldig at vinde et forløb hos Carina Lyall med bloggen Mindful Ground.  5 sessioner udelukkende med tid til mig selv, hvilken luksus!

Jeg havde via hendes blog læst, at hun beskæftigede sig med den kvindelige cyklus, og lige netop det var jeg meget interesseret i, da jeg i forvejen var begyndt at sætte øget fokus på min fysiske og mentale trivsel.

Jeg er meget påvirket af min cyklus. Mit humør kan gennem cyklus spænde fra en følelse af total lallegladhed til voldsom tristhed, og ja selvfølgelig, det der ligger derimellem. Det har jeg tidligere oplevet som meget belastende og haft svært ved at acceptere. Særligt i perioder, hvor de ydre omstændigheder har krævet,  at jeg skulle være udadvendt og præstere, når jeg allermest har haft lyst til at krølle mig sammen om mig selv i en hule.

Nu har jeg lært mere om cyklus og de forskellige faser af denne, og hvor foranderlig kvindens energi er i løbet af en måned. Og med den viden, er der kommet en øget accept, men endnu vigtigere også en mulighed for at arbejde konstruktivt med min cyklus og udnytte de forskellige faser til fulde. Bruge energien til at få handlet, når jeg er i starten af min cyklus og tillade mig selv indadvendthed og reflektion, når jeg er i slutningen af min cyklus. På den måde kan den kvindelige cyklus ses som en gave i stedet for en månedlig belastning. Og jeg er sikker på, at det ville komme mange kvinder tilgode at sætte sig mere end i dette oversete emne.

Jeg glæder mig til at kunne videregive den indsigt til mine to døtre, som synes drenge har det meget nemmere!

Hvis du er nysgerrig på den kvindelige cyklus, så kig forbi hos disse to vise damer; Carina Lyall og Mette Hyldgaard

 

Gør din cyklus til din styrke

Læs mere

Skal vi nu til at være negative?

Har du fulgt med i medierne på det seneste? Den nye tendens varsler et opgør med den positive tænkning. I stedet skal vi vedkende os vores negative tanker og derigennem finde glæden ved tilværelsen.

Den nye tankemåde kommer i kølvandet på en finanskrise, hvor den hidtidige optimisme led et voldsomt knæk, og hvor livet pludselig tog en uventet drejning for mange mennesker.

Jeg er jo som coach selv oplært med baggrund i den positive psykologi. Har lært at se på tilværelsen gennem farvede briller og altid se på problemer som udfordringer. Samtidig har jeg min sundhedsfaglige baggrund som ergoterapeut og har herigennem haft adskillige forløb med mennesker i alvorlig krise. Hvor det ville være aldeles respektløst at foreslå dem en rask lille positiv fortolkning af et liv i kaos. Derfor har jeg ofte været splittet og ledt efter en balance…

En balance mellem mørke og lys, det negative og det positive.

Måske  udspringer navnet på min blog, netop også heraf – Lykkepostej.

Det sure med det søde.

Forsøget på være hverdagslykkelig, selv i gråvejr.

For jeg tror ikke på det ene uden det andet. Lykke og mismod går ofte hånd i hånd. Og som mennesker vil vi støde på begge dele gennem livet. Kierkegaard beskriver det faktisk så smukt:

Fortvivelsen er en del af det at være menneske, ved at være sat på denne jord, velvidende at vi ikke skal være her for evigt. Vi kommer ikke uden om tilværelsens mørke, men vi kan dog bruge fortvivelsen konstruktivt. Ved at tillade os selv at mærke den og bruge den som trædesten til at komme i bevægelse. Begynde at gå, i stedet for at blive på stedet.

Og derved finder jeg meningen. Vi skal favne det negative, men bruge det aktivt og handle. I stedet for at begrave os selv i mismod.

Lykken findes, når vi holder op med at jage den og accepterer livets mangfoldighed, som det er. Lykken findes ikke gennem et egocentreret trip, hvor vi kun ser vores egne navler, men i det relationelle, hvor vi rækker ud, bidrager og bruger vores talenter til det fælles bedste.

Så nej, jeg tror ikke, at vi skal begynde at være negative og finde nej hatten frem. Vi skal tilstræbe at finde en balance og leve vores liv, så godt som vi formår.

negativ tænkning

 

Læs mere

Det du bærer med dig

14 marts , 2014 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret - Tags: ,

Forleden var jeg til forfatterforedrag med Anne-Cathrine Riebnitzsky, som har skrevet bogen “Forbandede yngel”.

Bogen skulle være en barsk beretning om en opvækst i en dysfunktiol familie, hvor erindringsglimtene i bogen kommer fra Anne-Cathrines egen barndom. Jeg havde ikke nået at få læst den inden, og her bagefter er jeg faktisk lidt i tvivl om,hvorvidt jeg magter det, men den skulle være ganske fremragende.

Anne-Cathrine er selv vokset op med en manio-depressiv mor og i det hele taget med en barsk opvækst. Efter foredraget blev hun stillet spørgsmålet; “Hvordan overlevede du?”, “Hvordan kunne det lade sig gøre for dig at komme helskindet ud på den anden side af den barndom?”

Hendes svar gjorde et dybt indtryk på mig. Det kom efter et øjebliks eftertænksomhed, hvorpå hun svarede; “Det var ikke, som man ellers hører om, at jeg havde en anden omsorgsperson at støtte mig til, min bror og jeg havde kun hinanden. Men jeg havde et håb, en drøm om at blive forfatter, som holdt mig oppe!”

Via mit arbejdsliv oplever jeg på nært hold alle de gange, hvor folks liv smuldrer fra hinanden på baggrund af psykisk sygdom. Og jeg er selv vokset op med en far med mani. Derfor optager det mig særligt, hvad der gør forskellen. Hvad er årsagen til, at nogle krakelerer, mens andre klarer sig, og endda finder overskud til at hjælpe andre?

Sommetider virker det som om, at det er de helt små marginaler, der har betydning.

At turde række ud og bede om hjælp og støtte, at finde sig en mening med livet, der rækker større end dig selv, at føle kaldet til at skrive en bog, som kan gøre en forskel for andre, der har været tilsvarende igennem… men måske allervigtigst at holde fast i sine håb og drømme….

 

forbandede yngel

Læs mere

Indtag livet langsomt

09 marts , 2014 - af Charlotte - Kategori: langsom tid, langsomhed, langsommelighed, mindfulness

Forestil dig et øjeblik en ældre græsk kvinde, som sidder i skyggen på en bænk. Hun har siddet der længe efterhånden, men nu rejser hun sig laaangsomt, en bevægelse af gangen, som sender vibrationer gennem hendes frodige krop. Ingen hastværk, som i slowmotion. Tilstede fuldt og helt i nuet.

Kan du se det for dig?

Hvordan har du sidst rejst dig sådan? Rejst dig uden allerede at være videre til dit næste gøremål i tankerne?

Det er ulig danske kvinder at rejse sig langsommeligt, i det hele taget at være laaangsom, tilstede, nu og her, nærværende i krop og sind.

Måske gælder det samme for mænd, det kan jeg ikke helt udtale mig om, men det forekommer mig, at de er bedre til langsommeligheden.

En vis veninde mindede mig forleden om at huske at nyde livets rejse, særligt i perioder hvor der er fart på. Den påmindelse har jeg taget til mig. Jeg vil huske mig selv på at sætte tempoet ned, og ikke foregribe begivenhederne, og allerede være, hvor jeg skal være næst.

Men i stedet rejse mig laaaangsomt…

Vil du være med?

Vi kan jo starte med at sætte os ned.

langsomhed, mindfulness, vær i nuet, bænk

 

Læs mere

Hvad jeg har gang i…

Indrømmet, jeg er forlængst tilbage fra ferie, så jeg kan ikke bruge det som begrundelse for mit fravær på bloggen.

Men jeg har haft så mange andre skibe i søen. Et af dem ser du her; Mentorstøtte.dk

Mentorstøtte.dk er min nye virksomhed, som tilbyder mentorordninger til borgere på jobcentre og til privatpersoner.

Til borgere der er tilknyttet jobcentre tilbydes håndholdt, individuelt tilpasset mentorstøtte i et tæt samarbejde med jobcentrets personale.

Til privatpersoner tilbydes mentorstøtte til personlig udvikling og støtte til livet som helhed.

For dig som følger med her på bloggen, kan dette her tilbud måske være interessant eller dette.

Det er sjovt at fornemme folks reaktion, når man kaster sig ud i at forfølge sine drømme. For denne virksomhed er faktisk et resultat af mine drømme og mål for fremtiden. Jeg vil så gerne støtte andre mennesker i at finde glæde i tilværelsen med udgangspunkt i deres individuelle behov.

Mange spørger mig; hvordan jeg dog tør?

Svaret er, at uden en vis portion frygt ville jeg ikke vide, at det her var det rigtige at kaste sig over. For frygten melder sig på banen, når noget er vigtigt nok for dig, når der virkelig er noget på spil.

Og svaret er også, at jeg ikke tør lade være. For det jeg frygter allermest her i livet er at se tilbage på et liv, hvor frygten har begrænset mig og forhindret mig i at tage handling på mine drømme.

Og hvordan har jeg så fundet ud af, hvad jeg virkelig drømmer om?

Det har jeg gennem goal mapping, som er det helt unikke målafklaringsværktøj, som jeg er begyndt at anvende i min coaching. Og som jeg selvfølgelig også har brugt på mig selv.

Jeg har besluttet, at det er ok, at jeg tager små skridt på vej mod målet. Så længe jeg er i bevægelse, og det allerførste skridt er nu taget.

Hvad kunne være dit første skridt til at forfølge dine drømme?

Ps. Jeg har ikke planlagt at nedlægge denne blog, men der er mest aktivitet på facebooksiden for tiden, som du finder her.

Mentorstøtte

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Læs mere
Side 1 af 14212345102030Sidste »