Lykkelig indefra

Er du rund?

26 august , 2015 - af Charlotte - Kategori: accept, børn og lykke

Jeg var kun 23 år dengang, men alligevel husker jeg det ret tydeligt. Min medstuderende Francesca på ergoterapeutuddannelsen gav mig en artikel, som hun syntes, jeg skulle læse. Francesca var en del ældre end jeg og havde et barn. Og artiklen handlede om, hvordan det at få børn, filede alle ens kanter af, så man blev ”rund” og rummende. Dengang var jeg nemlig ret ”firkantet”. Og blev ærligt talt lidt mopset over, at hun åbenbart mente, at jeg kunne trænge til at løsne op. Jeg havde styr på livet, havde jeg. Kendte bus og togplanerne ned til minuttiderne, der var ingen kalk i min brusekabine, ja, jeg var vel kort fortalt en perfekt mønsterstuderende. Siden ændrede det sig. Jeg blev mor. Allerede som 25 årig. Til en dejlig og krævende astmasyg dreng. Jeg lærte, hvad manglende nattesøvn kunne gøre ved ens måde at leve på. Hvordan det kunne være en præstation bare at komme igennem dagen.

Sidenhen blev jeg enlig mor til ham og måtte gå på kompromis med endnu mere. Og i dag er jeg mor til tre. Kalk har taget bopæl i min brusekabine, der gror nullermænd i hjørnerne. Der ligger brugte, stive sokker på badeværelsesgulvet. Der er simpelthen ikke plads til perfektionisme i mit liv. PYT er blevet mit livsmotto, REALISMEN har erstattet perfektionismen, og mine holdninger til livet er blevet ret bevægelige.  Jeg er blevet rundere, på flere måder ;)

Og er det så bedre, og skyldes den udvikling det at få børn? Det er i hvert fald nemmere at navigere i verden uden at slå sig så hårdt, når man er rund og ikke firkantet. Du er sværere at fornærme, trækker oftere på skuldrene. Selvfølgelig kan man arbejde med sin udvikling på mange andre måder. Du kan træne dig selv i at give slip, nyde livet, lade være med at tage det så alvorligt. Alligevel må jeg give Francesca ret. At få børn kan være en genvej. Til at blive rund.

DSC_0754

Læs mere

Nyd dine dage

19 august , 2015 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret

Der er nu noget ganske særligt over sensommeren, lyset, duftene, sommeren der går på hæld, vandringen mod den mørke tid, naturens forfald. Sensommeren gør mig altid en kende vemodig.

Men så fik jeg dette digt tilsendt af en ven, skrevet af Majbritte Ulrikkeholm.

En smuk påmindelse om at suge nektaren ind, som var hver dag den sidste.

Afsked
(et sensommerdigt))

Du kom så smuk og varm
glødende og rig på sol
som jeg nærede mig ved
til din næring blev en vane
og jeg glemte det igen
hvor nærende du var
hvor stærk og fuld af lys og kraft
du altid er

Jeg lagde mig på ryggen
og så ind dit uendelige blå
jeg bare så og så
til dine øjnes blå blev vane

og jeg søgte ikke mere dit lys
for jeg troede du ville være hos mig altid
og i morgen er der altid en dag

Men svalerne er landet på mit tag
og ingen ved om det er vores sidste dag
for svalerne kan ikke blive her
en dag tager de dig med
til deres vinterkvarter

De flyver med lyset og varmen i halerne
Og de minder mig altid om det svalerne

Nyd dine dage mens de er her
tag varmen og lyset ind
der er ikke altid en dag i morgen

for ingen ved om de svaler
en dag tager din elskede med
på rejsen mod vinterkvarteret
hvor alle de elskende bor
som glemte at nyde den sommer
der ikke kan vare ved

Så i dag som var det den sidste
vil jeg suge din nektar ind
jeg vil læne mig ind i dit lys
og mærke din glødende kind

Jeg vil kysse mig varm og frimodig
mens dagen går stille på hæld
når jeg har fyldt mig og mættet mit hjerte
vil jeg vinke min sommer farvel

Majbritte Ulrikkeholm

 

383972_4709813111244_340358259_n

 

Læs mere

Kærlighed – en bro

17 juli , 2015 - af Charlotte - Kategori: accept, kærlighed

Broer, jeg holder af dem. Du er nødt til at krydse dem for at komme fra, hvor du er, til hvor du gerne vil hen. De kan være stejle, vakkelvorne, skrøbelige, høje, lave, robuste, og du kan blive udsat for rystelser undervejs. Af og til gemmer der sig en fæl trold under dem. Andre gange byder de på de mest fantastiske udsigter over hav og himmel. Men når du er ovre, kan du sukke dybt. Du krydsede vejen, gjorde du.

Derfor blev jeg også nysgerrig, da jeg hos en særlig ven, stødte på digtsamlingen; Kærlighed En Bro af Margareta Melin.

Jeg kendte ikke hendes forfatterskab…hendes ord er så smukke og tankevækkende:

 

Jeg burde ikke

 

Jeg burde ikke

ville det jeg vil

tænke det jeg tænker

føle det jeg føler,

siger I.

Også stemmer i mig

siger det samme.

 

Hvor har jeg anstrengt mig

for at være en anden:

den jeg burde.

Bort med alle burder

der tager mit liv!

 

Nu vil jeg møde

og lære mig selv at kende

uden at vurdere,

helt enkelt læse

det menneske jeg er

og tage hende til mig.

 

Jeg tillader mig

at ville det jeg vil

tænke det jeg tænker

føle det jeg føler.

Dybt i min væren

vil jeg fæste ro

i den virkelighed

som er mig givet.

 

Du – du er den du er.

Når jeg er den jeg er

kan jeg være dig

en partner, en ven.

 

Kærlighed en bro

 

 

Læs mere

Sådan bliver du lykkelig

“Hvis man ikke spørger, er svaret jo altid NEJ.”, de kloge ord stammer fra Sebastian Petersen, som skrev en mail til mig forleden. Sebastian er medindehaver af webshoppen og livstilsbloggen: “Trendhim” og er en dygtig ung iværksætter.

Sebastian har skrevet en rigtig fin artikel om, hvordan man bliver lykkelig og ville spørge mig, om jeg havde lyst til at dele den med mine læsere. Og mit svar var “SELVFØLGELIG”!”

Dels fordi jeg har lyst til at belønne mod og handlekraft, men også fordi det er en god og informativ artikel.

Vidste du, at psykologer rent faktisk har opstillet en formel til at måle lykken?

Og er du nysgerrig på, om materiel velstand, sex og store biler faktisk er vejen til lykken, eller om der findes en anden vej?

Så læs med her og få intet mindre end opskriften på Lykken!

Og når du er færdig med det, så tjek da lige den unge iværksætters fantastiske historie om hvordan to unges studiejob er blevet til en succesrig virksomhed. Det får i sig selv smilet frem.

 

 

toplykke

 

Læs mere

Nærmest lykkelig…

08 april , 2015 - af Charlotte - Kategori: anerkendelse, lykkelig, lykkelig indefra

Forleden nat udfordrede fuldmånen min nattesøvn, og da jeg alligevel lå der søvnløs, begyndte jeg at kigge fotoalbummet igennem på min telefon.

Et helt års højdepunkter af stort og småt åbenbarede sig for mine øjne. Hold da op, der var alligevel sket meget på det år, tænkte jeg. Over vinterens Londontur med mine ældste, til eksamen i foråret, efterfulgt af konfirmation, sommerferie og så fremdeles. Minde efter minde var gemt der i fotostrømmen.

Men det der slog mig allermest var mine øjne, for på dem kunne man tydeligt se, hvordan jeg havde haft det inderst inde, og den indre rejse reflekterede sig i deres spejl. Travlhed, bekymring, tvivl, mismod, og dernæst lettelse og glæde.

Og pludselig der kl. 2 om natten indså jeg, hvor langt jeg var kommet, og hvor udfordrende processen havde været. Samtidig gik det op for mig, at selv om hverken rejse eller proces var overstået, så nød jeg nu mere end nogensinde det landskab, jeg rejste gennem, og jeg følte mig nærmest lykkelig. Og jeg besluttede mig for, at det måtte jeg gerne have lov til at være…

landskab, indre rejse

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Læs mere
Side 1 af 14612345102030Sidste »